Det skal være sjovt at lære…..
Det er vigtigt, at man som forældre, til et førskolebarn eller et indskolingbarn, bruger tid sammen med sit barn på at være nysgerrig på sprog. Det gør, at dit barn bliver mere opmærksom på sproget lyde – fonologisk opmærksomhed.
Hvad er fonologisk opmærksomhed?
Fonologisk opmærksomhed betyder opmærksomhed på bogstavernes lyde – altså ikke bogstavet navn, men dens lyd – her tænker jeg f.eks. på den hvislende lyd bogstavet “S” har. Når vi lytter og taler, er vi opmærksomme på sprogets mening, snarere end på sprogets lyde. For at lære at læse, er det vigtigt, at dit barn også lærer at være opmærksom på sprogets lyde. For at imødekomme læsevanskeligheder er det vigtigt at stimulere bogstavkendskab, ordforråd og sprogets lyde.
Når et barn i den alder skal arbejde med sprog, bogstaver og lyd er det vigtigt, at det er sjovt!!
Det må ikke blive en sur pligt, og noget der kun kan foregå i en bog. Det skal leges ind i hverdagen.
Her får i et par eksempler op, hvordan I kan lege med lyd:
1. Skyd vokaler med vandpistol:
Tegn med gade-kridt 9 cirkler, hvor I skriver de 9 vokaler i hver sin. En voksen siger en lyd, og barnet skal ramme den rigtige cirkel med vandpistolen. Eller en voksen læser ord med forskellige vokallyde, og barnet skal skyde den vokal, som er i ordet.
2. Skilteleg:
I supermarkedet læser I skilte på skift. Men I skal læse fjolleord ved at fjerne det første bogstav i ordet f.eks. Spinat bliver til pinat. Og den anden skal gætte, hvilket ord det er.
3. Detektivleg:
I supermarkedet sender du barnet ud for at lede efter 5 ting, der begynder med f.eks. bogstavet “s” lyd – den hvislende Sssss.
Eller i hjemmet gør du det samme, sender barnet ud for at finde 5 ting der begynder med s. Derefter skriver barnet, eller I gør det i fællesskab, en s historie med de ting som barnet har fundet.
Jeg håber disse ideer kan være med til at skabe nogle gode og sjove oplevelser med bogstaver og lyd hjemme hos jer:-)
Hvis du har yderlig brug for hjælp, har dit barn læsevanskeligheder, eller har I brug for ekstra læsehjælp, så kontakt mig.